Hold i ryggen

Hvad er hold i ryggen

– Hold i ryggen betegner typisk en kraftig smerte i ryggen, som “holder” dig fra at bevæge dig frit eller som forårsager kraftig smerte når du bevæger dig. Det beskrives også som f.eks. hekseskud, lumbago eller låst ryg.

Der er to typer: Dén du har oplevet ske, og den du ikke ved hvorfor er sket. Den ene er kommet fordi du har lavet en bevægelse og pludselig siger ryggen “stop”, låser og gør ondt. Den anden er enten én man vågner med eller én der kommer snigende langsomt, men du har svært ved at finde ud af hvordan den præcist er kommet.

Jeg ved hvordan det er sket

– Du har foretaget dig en bevægelse eller handling, hvor smerten pludseligt har indfundet sig. I nogle tilfælde kan der være en mindre skade, som følge af den hændelse der er årsag holdet. Det kan f.eks. være en lille fibersprængning.

Det er sjældent der er sket noget alvorligt eller farligt. Smerten fungerer som et alarm beredskab, som prøver at beskytte dig, ved at holde dig tilbage fra dét den tolker som det farlige.

Smerten kom snigende og blev værre

– Teoretisk set er det egentlig den samme beskyttelses mekanisme, som når holdet opstår pludseligt. Men den er mere kompleks, fordi der ikke er én specifik historie/årsag der passer til smerten. Det kan være alt fra dårlig søvn, en stresset hverdag, bekymringer, gentagne og ensartede bevægelser eller mangel på samme.

Hvad kan jeg selv gøre?

– Svaret kan findes i den biopsykosociale smerte model. Det er den model man bruger inden for neuroforskning når man snakker smerter; alle smerter er en sammensætning af det biologiske, det psykiske og sociale faktorer.

Vi har en biologiske oplevelse (dét der gør ondt), men den er altid oplevet igennem en sindstilstand og en social kontekstbaseret erfaring. Men hvad menes med “det sociale”? Det “sociale” er de historier og erfaringer vi har med os. Det forstås bedst igennem et tænkt eksempel:

  • Gittes far har haft en diskusprolabs i sin ryg. Hun har oplevet hvor smertefuldt det var for ham og hvordan han måtte opereres for at få det bedre. Da Gitte sidenhen selv oplever kraftige smerter og hold i sin egen ryg, bliver hendes fars historie ubevidst genoplevet i hendes egen oplevelse af, hvad der nok er galt med hende. Hendes nervesystem har så at sige gennem erfaringer programmeret sig til denne reaktion.

Denne “programmering” kan omprogrammeres. Det kan det gennem genoptræning.

Genoptræning

– Genoptræning opfattes tit som en ting der må gøres som følge trafik uheld, store operationer, alvorlig sygdom og lignendene, men er egentlig et åbent begreb, der også dækker over mindre adfærds ændringer i din hverdag; f.eks. hvis du har fået hold i ryggen.

Du skal bevæge dig, da bevægelse er helende, hvis man ikke presser eller stresser kroppen.  Det handler om at genoptage tilliden til dit bevægeapparat – til kroppen. Når man har hold, har man lyst til at holde igen, hvorved du spænder op og overanstrenger de pågældende muskler. Det er derfor vigtigt at finde ro til krop og hjerne, f.eks. gennem nogle dybe og rolige vejrtrækninger, og stille og roligt få sat nogle blide og åbne bevægelser ind i området for holdet. Men skal så at sig finde tillid til, at du gerne må bevæge dig – at det ikke er din krops frie bevægelse der er årsag til smerten, men tværtimod dét der kan løsne op for den.

Når dit hold har løsnet sig, handler det om at finde nogle bevægelser og øvelser, der kan sikre, at du ikke bare får et nyt hold. Det behøver ikke være noget avanceret eller tidskrævende, men kan f.eks. være nogle få stræk eller øvelser du kan gøre i forbindelse med din daglige gøremål. Omvendt, hvis du ikke har noget i mod lidt ekstra indsats, kan du gå til f.eks. Body SDS træning, yoga eller gå i trænings center.

Body SDS mod hold i ryggen

– Har du fået hold i ryggen, kan du få hjælp med en Body SDS behandling. Jeg går effektivt ind og skaber først en forsigtig bevægelse til området og får skabt ro i kroppen. Herefter går vi dybere til værks og får gennemgået både området og kroppen som helhed, både for at opnå afspænding, men også for at nå ind til eventuelle rodproblemer.

Er det akut, kan du ringe til mig direkte og høre, om jeg har en ledig tid. Du kan altid lægge en besked på min telefon svarer, hvis jeg ikke tager telefonen.

book en tid 20 75 21 13 Læs om body sds