Migræne

Hvad er migræne

– Migræne er ofte en dunkende hovedpine, der kommer i anfald og som ofte opleves i den ene side af hovedet.

Det er netop den dunkende, skæve smerte, der adskiller migræne fra almindelig hovedpine. Migræneanfaldet kan også ledsages af kvalme og opkastninger. 

Nogle oplever, at der umiddelbart før anfaldene kommer kortvarig svimmelhed, synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser. Andre oplever, at der i dagene forud for et anfald kan være væskeansamlinger i kroppen, øget sultfornemmelse og en ændring i humøret. 

Et migræneanfald kan vare fra få timer til et par døgn.

Migræne kan udløses af forskellige faktorer. Hyppige faktorer er stress, træthed, psykisk belastning, fødevarer og hormonelle forandringer.

I tillæg til den fysiske smerte, lider mange migrænikere under omverdens ofte manglende forståelse for migrænesmerten. Nogle frygter for anfald, når de skal noget vigtigt eller betydningsfuldt, hvilket i sig selv kan udløse en migræne. Andre frygter, at deres sygedage medfører, at de mister deres arbejde.

Det anslås, at der i Danmark er 640.000 mennesker, der lider af migræne. Heraf er knap 500.000 kvinder og 140.000 mænd.

Hvad kan jeg selv gøre?

– Nogle migrænikere er hjulpet af migrænemedicin, typisk triptaner eller sekalealkaloider samt kvalmestillende medicin. Andre har udviklet deres egne sammensætninger af forskellige smertestillende medicin i håndkøb, som indtages ved optræk til et anfald. Atter andre bruger kombinationer af migrænemedicin og håndkøbsmedicin.

Migrænikere med flere anfald hver måned kan have gavn af forebyggende medicin, hvor beta-blokkere er de mest almindelige.

Mange migrænikere lykkes med at mindske antallet af anfald ved at udelade bestemte fødevarer og nydelsesmidler. Især chokolade, rødvin, stærke oste, citrusfrugter, cigaretter samt tilsætningsstoffer fx i færdigretter og lightprodukter på listen over migræne-triggere. Enhver må dog gøre sine egne erfaringer med fødevarer, fordi det er individuelt, hver der trigger migrænen. En måde at få overblik over, hvordan fødevarer påvirker migrænen, er ved at føre en dagbog over fødevarer indtaget forud for et migræneanfald. Da tilstrækkelig søvn også er vigtigt for at undgå migræneanfald, kan registrering af søvnen også indgå i dagbogen.

Nogle migrænikere konstaterer over tid, at forhold i livsstil og relationer kan trigge et migræneanfald. Det kan være faktorer som for mange og for krævende arbejdsopgaver på jobbet. Det kan være relationer, hvor der knytter sig svære følelser til relationen. 

Når først et migræneanfald er i gang, bliver mange følsomme overfor især lys og lyd. Derfor søger mange hvile og ro i mørke, stille rum med en kølig temperatur. Denne stille isolation opleves af mange som den eneste måde at komme igennem et anfald.

Hjælper ManuVision Kropsterapi mod migræne?

– Mange migrænikere henter hjælp i kropsterapien. I ManuVision kropsterapi sker der flere ting, som afhjælper migræneanfald:

  • ManuVision kropsterapi skaber en øget gennemstrømning af blod og energi i kroppen, også i områder af kroppen, hvor blokeringer og spændinger har skabt en stagnation i kroppens naturlige gennemstrømning. Det giver øget energi til kroppen og hjælper kroppen til at skille sig af med ophobede affaldsstoffer.
  • ManuVision kropsterapi arbejder også med at opløse spændinger i kroppen. Når vi har ondt, spænder vi op. Over tid kan der derfor opstå markante spændinger, som kroppen skal hjælpes til at slippe. Migræne kan hænge sammen med spændinger fx i maven, i skuldrene og i ryggen. Ved at få opløst disse spændinger, kan man opleve både færre migræneanfald og mindre smerte i anfaldene.
  • ManuVision kropsterapi kan også arbejde med psykiske faktorer. Det kan være aktuelt, hvis man som migræniker oplever en sammenhæng mellem bestemte situationer eller mennesker og migræneanfaldene. Her arbejder kropsterapien med at forløse de følelser, som har sat sig i kroppen. Dermed slipper kroppen af med noget af den belastning, som har bidraget til anfaldene.

Vil du prøve ManuVision kropsterapi til at arbejde med din migræne, kan du booke en tid hos mig. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig inden du booker.

book en tid 40 10 26 21 Læs om Manuvision