Hold i nakken

Hvad er et hold i nakken?

Et hold i nakken vil du opleve som en stivhed i nakken, hvor du ikke kan bevæge dit hoved frit. Ofte hæmmes også dine bevægelser i ryggen, din brystkasse, skuldre og arme. Holdet i nakken kan være ganske smertefuldt i de 2-5 dage, som et hold i nakken typisk varer.  

Du kan opleve, at stivheden kommer snigende over en dag eller flere dage. Det kan også være, at stivheden opstår pludseligt i forbindelse med en bevægelse, eller når du vågner efter en nattesøvn.  

Indenfor kropsterapien arbejder vi ud fra, at krop og psyke hænger sammen. En smerte i kroppen er derfor ofte en reaktion på noget i vores indre følelsesliv. Derfor ser vi et hold i nakken som et udtryk for noget andet, end blot en uheldig bevægelse eller en uheldig sovestilling.

Den stivhed, som følger med et hold i nakken, låser helt bogstaveligt vores perspektiv på det, der foregår i livet omkring os. Vi kan nu kun se det, der ligger i det begrænsede synsfelt, som vores stive nakke tillader. Derfor kan et hold i nakken være et udtryk for, at vi igennem en periode har været meget fokuserede på at lykkedes med noget i vores liv – og vi har derfor mønstret en stor selvkontrol, stædighed og har måske også lukket af for andre perspektiver på det, som vi foretager os, for at bevare vores fokus.  

Man kan sige, at en fastlåst mental tilgang til en opgave i livet manifesterer sig fysisk i vores krop som et hold i nakken. Holdet i nakken gør os på en helt konkret måde opmærksomme på, at vi har glemt at anskue livet og vores gøremål fra flere perspektiver.   

Hvad kan du selv gøre?

Selvom det kan være fristende at holde din stive nakke helt i ro, skal du sørge for at bevæge dig:

Bevæg nakken inden for det bevægelsesrum, som holdet i nakken tillader. Stræk også ryggen så meget, som det er muligt. Selv små bevægelser gør en stor forskel. Gør det roligt, så du ikke presser hverken nakke eller ryg. Ved at arbejde roligt med disse små bevægelser fortæller du din krop, at du er klar til et større udsyn på dit liv. Det er med til at gøre kroppen klar til at slippe spændingerne i nakken.

Gå også en tur i et stille tempo, hvor du suger indtryk til dig og mærker livet omkring dig. Sådan en tur styrker fortællingen til din krop om, at du er klar til at se flere perspektiver i dit liv.    

Arbejd også med dit åndedræt. Fokuser på at få åndedrættet ned i hele brystkassen og i maven. Med de dybe vejrtrækninger tager du helt konkret mere liv ind i din krop, så vejrtrækningerne bliver en kærlig fortælling til din krop om at slippe spændingerne i nakken. Vejrtrækningerne hjælper også din muskulatur til at spænde af og berolige dit sind. Det er ofte tiltrængt, hvis der ligger en stor indsats forud for holdet i nakken.

Tag nogle ekstra pauser fra dine gøremål for at drage lidt ekstra omsorg for dig selv og sætte tempoet lidt ned. Det er måske netop det, som kroppen kalder på nu. Berolig dig selv med, at et hold i nakken er ufarligt og går over efter nogle dage.

Hvad kan ManuVision kropsterapi gøre?

Har du fået et hold i nakken, kan jeg hjælpe dig med en ManuVision kropsterapi. Jeg løsner spændingerne i nakken og i områderne omkring nakken, så du får din bevægelighed i nakken tilbage. Jeg arbejder også dybere ned i kroppen for at skabe en dybere afspænding i kroppen og for at arbejde med de dybereliggende årsager bag dit hold i nakken.

Akut hold i nakken: Kontakt

Et hold i nakken er oftest akut, så ring gerne til mig for at høre, om jeg har en ledig tid. Jeg ringer dig op hurtigst muligt, hvis jeg ikke lige på telefonen. 

book en tid 40 10 26 21 Læs om Manuvision