Reflux

KORT OM REFLUX

Reflux Reflux (officielt “gastro-øsofagal-refluks” og i daglig tale “sure opstød”) har de fleste prøvet, og det går som regel over igen. Nogle mennesker døjer med det i lange perioder og risikerer dermed inflammation i nedre del af spiserøret (spiserørskatar). Det kan på sigt danne blødende sår og være årsag til blodmangel. Efter sår risikerer du at danne arvæv og dermed forsnævring af spiserøret (stenose).
 
En del af forklaringen på reflux er at mavemunds musklen (cardia) er for slap eller inaktiv. Dette skyldes ofte spændinger i de omkringliggende muskler. Mavemundsmusklen er en slags envejs ventil, som guider maden videre i fordøjelsessystemet og derefter (forhåbentlig) lukker i. En anden mulig forklaring er, at du spiser mad, du ikke kan tåle, og som din krop derfor rigtig gerne vil have ud igen. Stress kan også være en årsag, da stress påvirker alle vores lukkemuskler. Det kan også være du i dit daglige liv står model til mere end du kan “fordøje” – og ganske enkelt ikke kan rumme mere.
 
Den medicinske behandling går typisk ud på at neutralisere syren, hvilket er uheldigt, da problemet sjældent er for meget mavesyre, blot at det løber den forkerte vej. Du har brug for din mavesyre til at fordøje det du spiser. 

HVAD KAN DU SELV GØRE

  • Drik et stort glas vand (evt med lidt citron eller æbleeddike) som det første om morgenen. Spis ikke før du har været på tønden. Evt drik mere vand. 
  • Tyg din mad til den er flydende. På den måde sætter du gang i produktionen af fordøjelsesenzymer, som blandes i maden via dit spyt og gør maden langt lettere at optage. Du når også at mærke, når du er mæt, så du undgår at overspise.
  • Spis ikke efter kl 18. Du er ikke designet til at fordøje om natten, og du vil gerne have alting hurtig igennem fordøjelseskanalen, så maden ikke ligger og rådner.
  • Få tjekket om du har intolerancer eller fødevareallergier, som forstyrrer dit system.
  • Brug 2 min nogle gange om dagen på at trække vejret ned i maven. Det masserer organerne, sætter gang i fordøjelsen og hjælper kroppen både med at afstresse og give energien den rigtige retning.

hvad kan akupunktur og kropsterapi gøre

Akupunktur kan balancere din fordøjelse og nedbringe inflammation. Akupunktur kan reducere stress, og løsne stagnation. I kinesisk medicin er for voldsom opadgående energi (det som genererer f.eks reflux) en ubalance mellem mave og milt. Akupunktur balancerer samarbejdet mellem mave og milt i kroppen, så det der skal ned kommer ned, og det som skal op kommer op. For meget tankemylder / mental aktivitet er en del af den ubalance, så du vil typisk opleve mere ro og fokus i samme behandling.

Hos body-sds, hvor jeg er uddannet, bruger vi elementer fra blandt andet organmassage, akupressur, myoreflexterapi og zoneterapi. Det er effektive redskaber til at afspænde de relevante steder i din krop, så mavemunden får mulighed for at kunne åbne og lukke frit. Kropsterapien hjælper dig desuden med at rense ud og genskabe det optimale energiflow. Det hjælper dig også med at kunne mærke din krop, hvis er svært. Hvordan føles det egentligt at trække vejret rigtigt ? Du bliver klædt på til i langt højere grad at tage ansvar for dit eget helbred, fordi du bliver i stand til at mærke, hvad der er godt for dig. 
 
Kombinationen af akupunktur og kropsterapi er spændende og i mange tilfælde særdeles effektiv. 

Akut TIDER HOS RUNE

Kan du ikke finde tider i vores booking eller har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe direkte til mig.

book en tid 29 91 64 95 Runes Akupunktur Runes Kropsterapi