Mavefedt

GENSTRIDIGT FEDT PÅ MAVEN

Oplever du, at du har noget fedt på maven, som det er svært at slippe af med? Så oplever du måske også, at maven er det første sted, hvor fedt sætter sig, hvis du tager på i vægt? Og det sværeste sted at slippe af med fedtet, selvom du taber dig?

Din oplevelse kan være helt rigtig. Det findes der forskellige fysiologiske forklaringer på. Den forklaring som jeg vil dykke ned i her, handler om stress. Eller med andre ord: vores kortisol-niveau.

Din krop i overlevelses tilstand

Kortisol er et stresshormon, som forbereder kroppen på en langvarig stresstilstand. Når vi igennem lang tid skal klare meget, kan kroppen slå over i en overlevelsestilstand. Her bidrager kortisol til at sikre, at vores vitale organer forsynes med tilstrækkelige ilt og næringsstoffer, så vi kan overleve selv de sværeste kriser. For at kunne det, lagrer kroppen fedt på maven. Det er kroppens måde at sikre en god reserve af fedt, som kroppen kan bruge af, når den driver de vitale organer under en længere stresstilstand.

Kortisolniveauet vil falde, når der falder ro på livet efter en krævende tid. Kroppen indstiller sig på, at der er balance imellem hvad den skal præstere og hvad den får tilført, fx i form af ernæring og restitution. Dermed kan kroppen give slip på mavefedtet. Kroppen er således i stand til, at klare de største udfordringer og efterfølgende alligevel finde tilbage til sin sunde tilstand. 

Stress som årsag

Befinder vi os fastlåst i en stress-tilstand, kan kroppen ikke genfinde den sunde balance. Kroppen forbliver i sin overlevelses tilstand, hvor fedtet på maven blot er en af de kedelige konsekvenser. Søvnproblemer og dårlig fordøjelse er et par andre eksempler på negative følgevirkninger af langvarig stress.

Stress handler om følelsen af at skulle mere end man formår. Det er vi skabt til at kunne i kortere tid, men når det bliver en langvarig tilstand, byder vi vores krop mere end den kan holde til.  

Hvis du føler dig fastlåst i en stresset tilstand, kan dét være forklaringen på, at du slås med fedt på maven, også selvom du spiser sundt og træner.  

FAKTA:

Fedt på maven kan føre til type 2-diabetes og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er mindre kendt, at mavefedt også øger risikoen for mindst 13 typer forskellige kræftformer, pga den øgede celledeling i kroppen. Kilde: Kræftens Bekæmpelse og artikel fra DR d. 18.9.19

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du føler, at du er ramt er ovenstående udfordring, skal du måske overveje, om du har for meget stress i dit liv. Følg her følgende forslag, til få bugt med stressen, så du kan komme i gang med et positivt vægttab:

  1. Mærk først efter, om du oplever andre symptomer på stress. Det kan være søvnproblemer, dårlig fordøjelse, dårlig hud, humørsvingninger og lav livsglæde. Vær opmærksom på, at man som den stressede kan være den, der har sværest ved at se stress-symptomerne, fordi man har vænnet sig til dem. Derfor kan det være, at du møder noget indre modstand hos dig selv i denne fase.
  2. Find ro. Du kan ikke adressere din stress, før du har fundet lidt ro. Tag evt. en sygedag, noget ferie eller lignende, og lav intet. Sluk telefonen eller sæt den på lydløs og læg den væk. Rend rundt i nattøj og med uglet hår. Gå udenfor – brug tid på at klæde dig godt på, så du har det rart uanset vejr og temperatur. Lyt lidt til noget musik der giver dig ro og glæde, men kun i kortere perioder. Set kun lidt eller ingen fjernsyn, da tv har en tendens til kun at sætte hjernen på pause og ikke restituere. En lur kan gøre godt, men hvis du kan holde det til en powernap (15min), får du mere ud af din hviledag. Det er sundt at kede sig lidt “på lovlig vis”. Når du giver dig selv “lov” til at få ro og du bliver fritaget fra ansvar, gøremål og press, får din krop og dit sind lejlighed til at skabe overblik.
  3. Mærk også efter, hvad der stresser dig. Vær her opmærksom på, at stress kan skyldes for mange krav i jobbet, i familielivet eller på andre områder i livet såvel som andre faktorer som bekymringer, relationer, psykisk pres og tilsidesatte følelser og behov. Det kan tage lidt tid at mærke, hvad der stresser. Et godt råd er at tillade sig selv at mærke efter uden at forholde sig til, hvad det kræver at gøre noget ved det.
  4. Identificer de faktorer, som du vil gøre noget ved. Det kan være ting, som fritager dig for store krav, påvirker dig negativt eller som ikke føles meningsfulde. I starten er det måske små ting, som lige giver lidt luft. Med tiden kan det være, at du skal tage fat på større ting til. Det vil tiden vise.
  5. Begynd at skabe flere pauser til dig selv i din hverdag. Tid, hvor du ikke skal præstere eller være noget for andre. Gå evt. en kort tur i et stille tempo. Sid måske stille med en kop the. Lad tankerne flyve, måske hen til noget rart, som gør dig glad eller får dig til at trække på smilebåndet.

Med disse skridt kan du komme et stykke af vejen til at tage dig af din stress. Måske skal du bruge hjælp til at komme stressen til livs. Det er kun naturligt, for stress er en svær og sårbar tilstand, som over tid slider på kroppen.

Når du får adresseret din stress og lavet de nødvendige ændringer i din hverdag, vil du forhåbentlig begynde at se fremskridt mht at begynde at tabe mavefedtet.

Nedenfor følger lidt om, hvordan man kan arbejde med en kropslig tilgang til stress.  

Hvad kan ManuVision kropsterapi hjælpe dig med?

En krop, der har været i en langvarig stress tilstand har ophobede spændinger. Det skyldes, at kroppen opbygger spændinger som et slags panser for at klare sine opgaver. I ManuVision kropsterapien arbejder jeg med at løsne disse spændinger gennem pulseringer, dybe tryk, massage og åndedrættet. Du vil opleve, at din krop bliver mere afspændt og rarere at være i.

Adresseringen af stress

Åndedrættet hos en stresset person er typisk et kort og hurtigt åndedræt, der foregår i øverst i brystet. Indenfor ManuVision kropsterapien anser man det korte og hurtige åndedræt for at være en måde at undgå kontakt til maven. Man taler om mavens som følelsernes centrum. Og i den stressede situation undgår vi ubevidst kontakten til følelserne, fordi livet handler mere om at klare end at leve og føle. I min Manuvision kropsterapi arbejder jeg sammen med dig om at få åndedrættet dybt ned i maven. Den dybe vejrtrækning er for kroppen et signal om, at den kan slappe af, fremfor for at være i konstant beredskab. Du vil opleve, at du finder mere ro, bedre kan mærke dine følelser igen, og den kontakt til følelserne kan du bruge til at navigere i det, som skabte din stress.

Sund balance og tab af mavefedt

Til sidst skal vi tilbage til temaet for dette indlæg: Mavefedtet. Det vil forsvinde, når kroppen er klar til at slippe det. Kropsterapien hjælper kroppen til at blive klar til at slippe mavefedtet gennem opløsningen af spændingerne, åndedrættets kontakt til maven og følelserne samt beroligelsen af nervesystemet. Kropsterapien bidrager på den måde til at bringe kroppen tilbage i den sunde balance, hvor der er ikke brug for fedtdepotet på maven.  

Du vil mærke en forskel allerede efter én ManuVision kropsterapi. Dog vil det kræve flere behandlinger at arbejde i dybden med kroppen efter en langvarig stress. Den stressede krop kræver en tilgang, der er afstemt efter, hvad kroppen kan klare. Den er jo allerede blevet budt meget.

BOOK EN MANUVISION SESSION

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til mig. Læg en besked, hvis jeg ikke er ved telefonen. Så ringer jeg tilbage. Du er naturligvis også velkommen til at booke en tid.

book en tid 40 10 26 21 Lær mere om ManuVision